Mission & værdier
På denne side kan du lære Erkan Basoda bedre at kende gennem en række spørgsmål, der dykker ned i hans faglige interesser, visioner for ledelse, interesser i privatlivet og mål for fremtiden.
Hvad vægter Erkan Basoda som leder?
Erkan Basoda vægter faglighed, ansvar og hårdt arbejde. Det er de dyder, som han selv har arbejdet efter gennem sin karriere, og som han også forventer, at hans medarbejdere efterlever. Selvom forventningerne til medarbejderne er høje, er Erkan Basoda også en praktisk og jordnær leder. Han ved, hvordan det er at tage tunge uddannelser ved siden af et krævende arbejde, og det afspejler sig i udviklingen af medarbejdere.
Der er aldrig nogen, der står alene, når det bliver komplekst. Der er klare krav og høje forventninger, men også tydelig feedback og et miljø, hvor man kan lære utroligt meget af det ansvar, man påtager sig. Erkan Basoda bliver også af sine kolleger beskrevet som en tillidsskabende, menneskelig og faglig leder. Gennem tillid og ansvar formår han at give sine kolleger tro på egne evner, hvilket er med til at styrke deres faglige udvikling. Kollegerne nævner, at Erkan Basoda ikke kun arbejder på at udvikle virksomheden, men også de mennesker, der er en del af den.
Hvad er Erkans faglige interesser?
I løbet af hele sin karriere i revisionsbranchen har Erkan Basoda ikke blot haft interesse for revision, regnskab og skat, men i særdeleshed for den rådgivning, der kan gives på baggrund af tallene på papiret.
Gennem størstedelen af sit arbejdsliv har han arbejdet med og rådgivet virksomhedsejere. Erkan Basoda brænder for at hjælpe dem med at træffe beslutninger på et solidt og ikke mindst fagligt grundlag. Læs mere om Erkan Basodas rolle som iværksætter og leder.
Hvilke passioner har Erkan uden for arbejdet?
Selv om arbejdet og livet som selvstændig ofte fylder meget, så har Erkan Basoda også interesser og passioner, der ikke nødvendigvis har med tal og regnskab at gøre. Allerede før karrieren for alvor tog fart, var Erkan aktiv i foreningslivet. Han var fra 2004 til 2016 formand for en fodboldklub i hjembyen Svendborg, der dengang hed FC Hømarken og senere skiftede navn til FC Sydfyn. Formålet med mange af projekterne var at samle lokale unge omkring sport og sunde fællesskaber.
Erkan Basodas engagement i foreningslivet kan dog ikke fuldstændig adskilles fra det professionelle liv, da han også dengang påtog sig enormt meget ansvar og satte gang i mange af klubbens små og store projekter. Den største begivenhed var en jubilæumskamp mod Brøndby IF i 2005, der krævede stor planlægning og gennemslagskraft for en lille, lokal fodboldklub. Lokal forankring, initiativtagen, ambitioner og ansvarsfølelse er derfor værdier, som Erkan Basoda har taget med sig i sit virke som revisor og leder, men som også har gjort sig gældende uden for kontorets fire vægge.
Hvad er Erkan Basodas visioner og fremtidsplaner?
Langt hen ad vejen er drømmen og visionen allerede delvist realiseret for Erkan Basoda. Danica Revision har i dag en landsdækkende rækkevidde, og teamet på tværs af afdelingerne består af 25 motiverede og dygtige mennesker med lyst til at vokse sammen. Og der kommer løbende nye ansigter til.
Erkan Basoda har dog ikke opgivet ønsket og drømmen om at kunne bygge videre på succesen i samarbejde med andre, som deler det samme drive og faglige ambitionsniveau, som han selv har.
Selvom Erkan Basoda er ambitiøs, har han ikke et endegyldigt mål for, hvad fremtiden skal bringe. Han ser snarere fremtiden som en retning, der bliver sat gennem faglighed, udvikling og kvalitet.